
Årsstatus ved forhøjet blodtryk
Hvis du er i behandling for forhøjet blodtryk, anbefales det, at du får lavet en kontrol minimum én gang årligt. Formålet med årsstatus er at sikre, at behandlingen virker tilfredsstillende, og at blodtrykket fortsat er velreguleret.
Årskontrollen består som udgangspunkt af to aftaler:
1. Forprøver
Ved første tid hos klinikkens personale bliver der:
- taget blodprøver
- planlagt blodtryksmålinger i hjemmet
- taget urinprøve og EKG minimum hvert andet år (hyppigheden bestemmes af den behandlingsansvarlige læge)
- drøftet livsstilsfaktorer som kost, motion, rygning og alkohol
Vi tilstræber, at blodtrykket måles hjemme, da dette ofte giver det mest retvisende billede af dit blodtryk i dagligdagen. Når du møder til forprøverne, vil du få tilsendt et digitalt link med vejledning til hjemmeblodtryksmåling og indtastning af resultater.
2. Opfølgende tid
Denne konsultation kan gennemføres som videokonsultation.
Ved den efterfølgende tid gennemgås:
- hjemmeblodtryksmålingerne
- blodprøver og øvrige undersøgelser
- medicin og eventuelle bivirkninger + recepter til det kommende år
- behov for justering af behandling
- livsstil, motion, kost, rygning og alkohol
- Der medgives tid til næste årsstatus
De ukomplicerede blodtrykskontroller er uddelegeret til klinikkens personale og foregår under supervision af lægerne. Ved behov vil lægen altid blive inddraget i vurdering og behandling.
I nogle tilfælde kan der være behov for hyppigere kontroller afhængigt af blodtryk, øvrige sygdomme eller ændringer i behandlingen.
Kontakt klinikken, hvis du er i tvivl om, hvornår du sidst har fået lavet en årskontrol.